Camilla Stormont

_MG_2204

Om mig

Mit navn er Camilla Stormont, jeg er født i 1991 og blev for første gang introduceret for Natural Horsemanship i 2001. Jeg har haft en meget lang rejse igennem hesteverdenen, jeg fik min første pony da jeg var 3 år gammel og lige siden har jeg været dedikeret til arbejdet med heste. Selvom jeg i mange år har været fascineret af Natural Horsemanship, så var det ikke før 2007 at jeg for alvor gik i gang.

Jeg har været igennem mange aspekter af hesteverdenen, jeg har blandt andet redet M dressur og M spring. Jeg har haft en holdning om at heste bare skulle høre efter hvad der blev sagt, og selvom jeg altid har elsket de smukke dyr, så har jeg aldrig haft en følelse af at de kunne lide mig.

Alt dette ændrede sig dog da jeg fik min fantastiske pony Dino tilbage efter 4 års adskillelse, han ændrede hele mit syn på heste, hesteverdenen, måden at behandle heste på – og ikke mindst også måden hvorpå man i denne verden behandler sig selv.

Jeg er heste adfærds terapeut, har været ved kurser, foredrag & modtaget undervisning af mange forskellige trænere som blandt andre Marianne Flormann, Anne Twinney, Hempfling, Gerd Hauchmann og så videre.

Udover heste har jeg i mange år lavet stand-up, film, TV, skrevet manuskripter og meget mere.

Læs mere om mig på http://www.camillastormont.dk

 

Undervisning

Jeg startede med at undervise i 2006, dengang var det dog kun på et plan hvor veninderne på efterskolen og et enkelt børnehold måtte lytte til mine ikke helt gennemtænkte indlærings teorier, og dog hele tiden med en tro og et mål om at forbedre hesteverdenen. Først i 2009 begyndte jeg for alvor at undervise på et seriøst plan, og jeg kom hurtigt rundt omkring i Danmark og afholde både kurser og underviste hver dag efter skole.

I sommeren 2012 begyndte jeg så at kunne leve af min undervisning, jeg boede dengang i København og rejste rundt omkring på diverse gårde og rideskoler, og jeg kunne mærke at dette var hvad jeg ville resten af livet. I sommeren 2013 blev jeg så tilbudt jobbet som træner & underviser på nyt Hesteliv, et job som jeg glædeligt takkede ja til, og jeg flyttede så fra København og til Odense. I efteråret 2014 skulle jeg atter videre og søge nye græsgange og jeg overtog der 1. Januar 2015, Taulov Ridecenter, som jeg i dag forpagter og bestyrer.

 

Vision

Det er svært at sige om jeg har nogen bestemt vision indenfor denne verden, men for mig er det meget vigtigt at hestene bliver hørt og at ryttere/trænere indser at hesten ikke er en robot vi bare kan bruge som vi har lyst til. Den har bevidsthed, den har følelser og den har lige så meget lov til at være i denne verden som vi har.

Vi kan opnå en højere forståelse, hvis vi tør! Igennem årene har jeg indset at denne verden handler meget om at turde – turde at se sandheden i øjnene, og turde forbedre sig – indse at man af og til har gjort tingene forkert, også selvom man måske har gjort det i mange år.

Jeg er sikker på at der er en revolution på vej indenfor ridesport og hesteverdenen, og jeg er glad for at være en del af den!

2 thoughts on “Camilla Stormont

  1. Gitte Jeppesen says:

    Jeg håber at du vil kontakte mig, da jeg leder efter input, argumenter, erfaringer med ridning hvor rebgrime og cordeo er naturlige ingredienser, og hvor dey fungerer uden problemer på ridecentre. Bestyrelsen i vores rideklub har fra i dag af forbudt ridning med de ovennævnte ting. Og jeg er dybt foruroliget over den holdning og det signal det sender. Mvh Gitte, stolt ponymor til en datter som lytter og samarbejder med sin pony ♡

Leave a comment